Forside

  Klubben

  Bestyrelse

  Aktiviteter

  Træning

  Indmeldelse

  Bramsnæsløbet

 - 80 km rute

 - 50 km rute

 - 25 km rute

 - Tilmelding

 - Resultater

 - Billeder

  DCU Diplomløb

  Klubmesterskab

  Links

  Sidste nyt

  

 

  Bramsnæsløbet 2012

 

  Bramsnæsløbet 2012 afholdes Kristi Himmelfartsdag torsdag den 17. maj

    Information om tid og sted kommer snarest.

 

    

     Billede fra startområdet ved Bramsnæsløbet 2011

  

   Tidtagning med chip  

    Også i 2012 vil vi i samarbejde med DGI Vestsjælland anvende tidtagning med chip/tags.

   

    Evaluering af Bramsnæsløbet 2011

    Igen i år havde vi rekord mange deltagere, 172 mod 157 sidste år. Vi havde i år lavet et 

    samarbejde med DGI Vestsjælland om tidsregistrering med chip/tags således at vi skulle 

    kunne håndtere deltagernes tid og placering bedre end sidste år hvor den var manuel med 

    stopur. Indtil nu ser det ud til at det er lykkedes.

    Vi har valgt at lægge resultatlisten på vores egen hjemmeside torsdag nat i stedet for at 

    linke til Katana/DGI's resultatside der ikke var klar på dette tidspunkt.

  

    Vi skal forbedre tilmeldingsprocessen. Der skal være en separat udlevering til dem der er 

    forhåndstilmeldt så de ikke står i kø sammen med dem der tilmelder sig på dagen.   

 

   Selv om vi havde forbedret vores skiltning var der alligevel problemer med ærgelig 

   fejlkørsel et par steder. Vi vil næste år prøve at sætte flere skilte op hvor der er ændringer i 

   ruten. Endvidere vil vi sætte skilte op med afstanden til mål når man er 10 eller 5 km fra mål.

   Igen i år var der problemer i Sæby, hvor nogen havde skruet skiltet af og vendt det. Det blev 

   opdaget og vendt rigtigt om morgenen, men alligevel konstaterede nogle af deltagerne at 

   det igen var vendt forkert. Den slags problemer må man også slås med. Ærgeligt for dem 

   som kører forkert på grund af dette.

  

   Opløbet var i år flyttet til Vestergårdsager lige uden for byskiltet i Kirke Hyllinge. Dette 

   bevirkede at opløbet blev meget kortere og uden stigninger. Vi kan se at måtterne skal

   flyttes længere væk fra målstregen og at slusen skal gøres smallere, så vi sikrer

   registreringen. Målportalen fungerede fint og hjalp med at synliggøre hvor målstregen var.

 

  Lidt statistik fra Bramsnæsløbet

 

  De 172 deltagere i 2011 fordelte sig på de tre ruter:

  99 på 80 km ruten

  67 på 50 km ruten

    6 på 25 km ruten

 

  De 157 deltagere i 2010 fordelte sig på de tre ruter:

  88 på 80 km ruten

  54 på 50 km ruten

  15 på 25 km ruten

 

  Gennemsnitshastigheden for vinderen af 80 km ruten de sidste seks år:

  2005: 32,8 km/h

  2006: 32,5 km/h

  2007: 31,0 km/h

  2008: 35,9 km/h

  2009: 38,8 km/h

  2010: 38,3 km/h

  2011: 38,6 km/h

 

  For 50 km ruten har gennemsnitshastigheden for vinderen de sidste seks år været:

  2005: 24,4 km/h

  2006: 26,2 km/h

  2007: 28,4 km/h

  2008: 28,8 km/h

  2009: 34,3 km/h

  2010: 35,1 km/h

   2011: 31.4 km/h

 

  En rapport fra Bramsnæsløbet 2007

 

  Af Keld Aunstrup


  For jeg ved ikke hvilken gang stod Jesper og jeg til start på stregen i Kr. Hyllinge. Den

  sædvanlige heftige blæst på denne Kr. Himmelfartsdag var i år suppleret med styrtregn

  hele dagen. Det gør et kraftigt indhug i deltagerantallet med i år beskedne 30 fuldførte

  fordelt med 15 på den lange 80 km og resten på de to korte ture.

  Gennemblødte før vi havde cyklet så meget som en meter, gik det syd over i medvinden.

  Jesper og jeg testede vanen tro hurtigt det lille felt og efter 5 km sad kun Jacob fra den

  lokale klub i Kr. Hyllinge og Kim Petersen fra Kolding med.

  Vi var af den overbevisning, at de skulle ”skives” ret hurtigt så vi kunne have resten af løbet

  for os selv. Forsøgene var utallige over de næste 20 km men hver gang forgæves. Der er

  ellers rigtig mange bakker og sidevindstykker på ruten men lige meget hjalp det.

  Kim brillierede med ultrakorte føringer, bomstærke Jacob med tilsvarende lange, hvor der 

  virkelig blev trådt igennem. Jesper og jeg gjorde det mest i at stikke af og blive kørt ind af

  Kim. Det var omtrent scenariet frem til der var 15 km igen. På den grimme bakke ude ved

  Selsø rørte Kim endelig på sig og fik et hul på 50 meter. Jesper gik forgæves efter og kunne

  kun lige sidde med, da Jacob og jeg kom udenom ham. Jacob trak os stort set hele vejen op

  til Kim igen – uden kommentarer, han kørte bare i modvinden med Jesper og jeg på hjul.

  Kim rykkede kraftigt yderligere et par gange i løbet af de næste kilometer og Jacob var

  reelt sat af med 10 km igen. Kim og Jesper fik hul til mig på 50 meter og yderligere

  50 meter tilbage var Jacob. Kim havde højst besynderligt ikke lyst til at tage føring fremme

  foran sammen med Jesper. Meget mystisk, idet han helt åbenlyst var den stærkeste af de to.

  Jakob og jeg kom op igen i medvinden og Jakob kørte stille og roligt forbi - og hullet til

  ham voksede støt de næste par km..

  Kim ville fortsat intet lave, han mente, at fordi Jesper og jeg var ”kammerater” måtte det

  være vores opgave at køre Jacob ind. Havde han bare haft en smule øjne for hvad der

  foregik, havde vi ved fælles hjælp kørt Jacob ind og sejren havde ligget lige til for Kim.

 

  Kims indsats undervejs og det faktum, at Jesper og jeg var ret stegte, havde vi ikke

  synderlig lyst til at køre ham op til Jacob igen og forære ham toppen på podiet.

  Så hellere Jacob, der havde gjort en heroisk indsats i lortevejret. Sådan blev det.

  Jacob kørte den hjem uden modstand på de sidste 7 km og Kim satte – ganske forudsigeligt

  - Jesper og jeg med 3 km igen.

  Det som skulle have været en magtdemonstration endte med, at vi blev ofre for vores egen

  taktik. De to herrer var bare for stærke til os (og for smarte) - den dag!

  Men vi ses til næste år!
 

  
  De 3 ruter
  25 kilometer. Den Gule familierute.         50 kroner
  50 kilometer. Den Blå motionsrute.          75 kroner
  80 kilometer. Den Røde udfordrende.      100 kroner
 

  Ruterne går igennem de små landsbyer i Hornsherred og der er specielt på de længere ruter  

  med det stærkt kuperede terræn, udfordringer både til dem, der vil køre stærkt og til dem, 

  der blot vil nyde turen i det smukke landskab.
 

  Depoter
  Der er et depot undervejs. Det er placeret i Kirke Sonnerup og er beregnet til den korte 

  rutes deltagere

  Depot er ubemandet og har frugt, vand og saftevand.

   Resultatliste

  DGI / Katana registrerer tid og placering og på vores hjemmeside vil der blive 

   oprettet et link til Resultatlisten
 
  Færdselsloven
  Deltagerne skal følge færdselsloven og kører på eget ansvar.

  Styrthjelm
  Det anbefales at deltagerne anvender styrthjelm.

 

  Tri-styr

  Det er ikke tilladt at anvende Tri-styr

 

  01. februar 2012